"Foreningen Knipling i Danmark" er en forening for knipleudøvere, på alle niveauer, der nyder glæden ved at udføre kniplehåndværket. Det er en forening for alle knipleinteresserede, der har lyst til at støtte, fremme og udvikle kunsthåndværket knipling.

Vi er en forening af kniple-entusiaster, som mødes for at dele vor glæde for og viden om kniplehåndværket. Vi er omkring 1.800 danske og udenlandske medlemmer.

Har du lyst til at høre mere om vores forening eller ønsker du at blive medlem, er du velkommen til at kontakte os eller se i kalenderen, hvor du kan møde os til forskellige arrangementer, udstillinger, messer eller lignende eller se under fanen "Medlemskab" hvordan du gør.


Foreningen har lokale i Nyborg:

Nørrevoldgade 57, st. tv.
5800 Nyborg


Foreningen Knipling i Danmark
indkalder hermed til generalforsamling
lørdag d. 16.03.2024
på Emmaus, Højskolevej 9, Haslev

Hermed indkaldes til generalforsamling i Foreningen Knipling i Danmark lørdag d.16. marts kl. 16.00-17.30.

Dagsorden
1.   Valg af dirigent og stemmetællere (valgudvalg).
2.   Fremlæggelse og drøftelse af bestyrelsens mundtlige og skriftlige årsberetning.
3.   Fremlæggelse af det reviderede regnskab for år 2023 til godkendelse.
4.   Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår 2024.
5.   Fastsættelse af medlemskontingent for det kommende regnskabsår.
6.   Vedtægtsændringer.
7.   Indkomne forslag.
8.   Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
På valg er:
Bestyrelsesmedlemmer for 2 år:
      -    Sanna Askirk, (modtager genvalg)
      -    Mette Krebs Haagensen, (modtager genvalg)
      -    Tinne Hansen, (modtager genvalg)
9.   Eventuelt

Retningslinjer for valg:
§8 i vedtægterne: Stemmeret på generalforsamlingen er betinget at, man har været medlem af foreningen mindst 3 måneder forud for generalforsamlingen, og at forfaldent kontingent er betalt rettidigt.

Klik her for at hente foreningens Regnskab 2023.


Workshop 16. marts 2024 på Emmaus, Haslev
DOBBELT-KNIPLING

Tidspunkt kl. 9.00 – 12.30
Deltagerantal max. 15
Vi udforsker muligheder og begrænsninger for dobbelt-knipling.
Der vil være mulighed for at vælge mellem 2 mønster, et ophæng eller et bogmærke.
Der skal bruges 8-10 par hør ca. 35/2 i to forskellige farver, gerne i komplementærfarver.
Der udsendes materialeliste til de tilmeldte deltager.
Underviser: Connie Zlatevski

Tilmelding til workshop:
Kan ske på mail senest 1. marts til: formand@knipling-i-danmark.dk

Klik her for at hente mere information


Hvem vil være redaktør på Kniplebrevet?

Desværre har vores redaktør Anne Marie Turking trukket sig af personlige årsager. Derfor står vi og mangler en redaktør på Kniplebrevet.
Ved generalforsamlingen den 16. marts er Anne Marie ikke på valg.
Derfor håber vi, at der er en, som stiller op som suppleant og derved kommer ind på den ledige bestyrelsespost og er interesseret i at blive redaktør.
Kontakt endelig formand Sanna Askirk på telefon 2886 6942.


Workshops med tegning

Knipling i Danmark vil gerne tilbyde to workshops med tegning af kniplemønstre.

Søndag den 3. marts 2024 tilbyder vi rekonstruktion af kniplemønstre med tegning i hånden.

Lørdag den 28. september 2024 tilbyder vi tegning i Lace 8. Her skal man selv medbringe PC med programmet installeret.

Workshops foregår i foreningens lokaler i Nørre Voldgade 57, st. tv. i Nyborg.

Underviser: Tinne Hansen

Begge dage fra 10.00 til 15.00.

Workshops koster 250 kr. for hver dag, men er gratis for medlemmer af Knipling i Danmark.

Der er begrænset antal, derfor er tilmelding nødvendig og skal ske til:
Sanna Askirk på formand@knipling-i-danmark.dk
Eller til Tinne Hansen på design@knipling-i-danmark.dk


Kniplebrevet nr. 154 er udkommet:

 

English Translation
  - Please note that the magazine is only partly translated
Deutch Übersetzung
  - Bitte bemerken Sie dass nur eininge Artikel aus "Kniplebrevet" ins Deutsche übersetzt wurden


Vores medlemsblad Kniplebrevet kan nu bryste sig af at være svanemærket.
Det kendte symbol er et nordisk miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer.
Svanemærket sætter grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i produktet.
Svanemærket viser, at produktionen af Kniplebrevet hos PE offset A/S i Varde er godkendt efter en undersøgelse, der indbefatter miljøpåvirkningen fra råvare til affald.