Velkommen > Om foreningen > Historien bag

 
en
 

Historien bag

Lørdag d. 28/9 1985 deltog ca. 130 knipleinteresserede i den stiftende generalforsamling for foreningen ”Knipling i Danmark” på museet i Tønder.
Medlem kan alle knipleintersserede blive, og dertil vil jeg lige nævne, at der nu er ca. 450 medlemmer, og der kommer stadig flere hver dag.
Arbejdsområderne er mange, bla.

  • At udgive medlemsbladet ”Kniplebrevet”, der har til opgave at informere om, hvad der sker på knipleområdet i ind - og udland, for derved at styrke samarbejdet enkeltpersoner og institutioner imellem. ”Kniplebrevet ”udkommer 4 gange om året.
  • At forsøge at bevare og udbrede kendskabet til gamle og nye kniplinger.
  • At medvirke til og give oplysninger om udstillinger, kurser, museumsbesøg, studieture m.m., som inspirer medlemmerne.

Da mange af vore medlemmer ikke går på kurser, kan det være svært at følge med f.eks. i udgivelse af nye ”fagbøger”, så det er også et område vi vil tage op, men der er mange flere, end jeg her har skrevet

Vi håber på et godt samarbejde med ”Kniplelauget”, til glæde for begge foreningers medlemmer, og til fremme af kniplingen i hele landet

Dette er skrevet af den første formand for foreningen Knipling i Danmark
Formand Solvejg Ellinge

 

 
Copyright Newsrotator

Knipling i Danmark