Velkommen > Forening > Vedtægter

 
en
 

Vedtægter

Foreningens vedtægter pr. 19.06.2021

§ 1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Foreningen Knipling i Danmark

Foreningens hjemsted er Tønder. Foreningen er stiftet den 28. september 1985

§ 2 Formål

Foreningens formål er at støtte, fremme og udvikle kunsthåndværket knipling.

§ 3 Arbejdsområder

Foreningen

1. udgiver bladet KNIPLEBREVET, der har til opgave at informere om, hvad der sker på knipleområder i ind- og udland, for derved at styrke samarbejdet enkeltpersoner og institutioner imellem. KNIPLEBREVET udkommer 3-4 gange årligt.

2. bevarer og udbreder kendskabet til gamle og nye kniplinger.

3. vedligeholder og udvikler foreningsbiblioteket, der stilles til rådighed for medlemmerne i foreningens regi.

4. medvirker til udstillinger, kurser, museumsbesøg og evt. studieture, der kan virke inspirerende for medlemmerne.

Til at varetage disse arbejdsområder nedsættes der af bestyrelsen de nødvendige udvalg. Medlemmer til udvalgene, kan hentes udenfor bestyrelsen.

§ 4 Medlemskab

Foreningen optager alle interesserede som medlemmer.

Medlemskab opnås ved indbetaling af kontingent.

Udmeldelse af foreningen må ske skriftligt til medlemskontakten senest 15. november.

§ 5 Kontingent

Medlemskontingent opkræves i forbindelse med det sidst udkomne nummer af KNIPLEBREVET i kalenderåret og skal være indbetalt senest den 30. november for det kommende år.

§ 6 Generalforsamling

Foreningens højeste myndighed er den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i marts/april måned.

Indkaldelse med følgende dagsorden sker gennem det sidst udkomne nummer af KNIPLEBREVET i kalenderåret.

1. Valg af dirigent og stemmetællere (valgudvalg)

2. Fremlæggelse og drøftelse af bestyrelsens mundtlige og skriftlige årsberetning

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

4. Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår

5. Fastsættelse af medlemskontingent for det kommende regnskabsår

6. Indkomne forslag

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter

8. Eventuelt

Skriftlig beretning, bestyrelsens forslag til budget, indkomne forslag, forslag til vedtægtsændringer, præsentation af opstillede kandidater, stemmeseddel og ny dagsorden udsendes i Kniplebrevets februar-nummer. Regnskab med påtegning, kan rekvireres fra 20. februar ved henvendelse til kassereren. Regnskabet fremsendes pr. mail uden udgift for modtageren. Ønskes regnskabet tilsendt pr. post skal frankeret svarkuvert fremsendes. Regnskabet udleveres ved generalforsamlingen.

Punkter som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indsendes skriftligt til formanden senest 1. januar.

Opstilling af kandidater til bestyrelsen indsendes skriftligt til formanden senest 1. januar.

Kandidater til bestyrelsen skal have været medlem af foreningen i mindst 1 år.

Navn på kandidat(-er) sættes i februar-nummeret. Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

§ 7 Ekstraordinær generalforsamling

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, dersom bestyrelsen beslutter det, eller dersom mindst 100 af foreningens stemmeberettigede medlemmer begærer det.

Begæringen skal fremsættes skriftligt over for foreningens formand med angivelse af, hvad der ønskes behandlet, og stiles til foreningens formand i anbefalet brev.

Senest 14 dage efter modtagelse af begæringen skal bestyrelsen udsende indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling til alle medlemmer med angivelse af dagsorden.

Den ekstraordinære generalforsamling skal være afholdt senest 8 uger efter begæringens modtagelse.

§ 8 Retningslinjer for stemmeret, valg og vedtagelser

Alle valg og vedtagelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Undtaget herfra er alene forslag om foreningens opløsning jvf. § 13.

Stemmeret på generalforsamlingen er betinget af, at man har været medlem af foreningen mindst 3 måneder forud for generalforsamlingen, og at forfaldent kontingent er betalt rettidigt.

Der stemmes personligt på generalforsamlingen eller pr. brev. hvortil den trykte stemmeseddel fra KNIPLEBREVET anvendes. Foreninger (grupper og offentlige institutioner) der er medlem af Knipling Danmark, har stemmeret ved generalforsamlingen med en stemme, mod fremvisning af fuldmagt.

For at stemmesedlen er gyldig, skal den lukkede kuvert være påført tydeligt navn og medlemsnummer samt mærket med ordet ”bestyrelsesvalg”.

Der må højst stemmes på 3 af de opstillede kandidater til bestyrelsen.

Gentages samme navn, gælder det kun som én stemme.

Der kan kun stemmes på kandidater, der er blevet præsenteret i KNIPLEBREVET I forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen.

I tilfælde af at der ikke er kandidater nok til at besætte bestyrelsesposterne, kan disse vælges på generalforsamlingen, uden forudgående præsentation i Kniplebrevet.

Stemmer man pr. brev, skal dette sendes til medlemskontakten senest 14 dage før generalforsamlingen for at være gyldig.

Forsendelsen må først åbnes på generalforsamlingen.

Medlemskontakten og en stemmetæller kontrollerer afsenderens stemmeberettigelse jvf. § 8 afsnit 2.

De 3 henholdsvis 4 kandidater som får flest stemmer, er valgt til bestyrkelsen.

De 2 kandidater, der herefter har fået flest stemmer er suppleanter til bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, i lige år vælges 3 og i ulige år 4.

2 bestyrelsessuppleanter vælges for 1 år.

Ekstern revisor vælges af bestyrelsen for et år ad gangen.

§ 9 Bestyrelsen

De valgte personer tiltræder i samme øjeblik generalforsamlingen er slut.

Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer valgt på generalforsamlingen.

Bestyreslemsmedlemmerne afgår på skift, således at 4 afgår i ulige år og 3 afgår i lige år.

Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart eller senest 14 dage efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer, medlemskontakt og sekretær. Såfremt der blandt bestyrelsesmedlemmerne ikke kan udpeges en med regnskabskyndige kvalifikationer, bemyndiges bestyrelsen til at udpege en person udenfor bestyrelsen. Personen kan deltage i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret. En suppleant, der er suppleret ind i bestyrelsen sidder så længe som det bestyrelsesmedlem, der er afløst ville have siddet.

Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder anledning dertil, dog mindst 4 gange årligt.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder med mindst 1 uges varsel. Indkaldelsen skal indeholde tid og sted for mødet samt en dagsorden for de sager, der kommer til behandling på mødet.

Bestyrelsesmødet er beslutningsdygtigt når mindst 5 bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Suppleanter og medlemmer af nedsatte udvalg kan deltage i bestyrelsesmøderne dog uden stemmeret.

Alle beslutninger på bestyrelsesmøder træffes så vidt muligt i konsensus.

Ved eventuelle afstemninger skal mindst halvdelen af de tilstedeværende stemme for et forslag, for at det kan vedtages.

Mindretallet kan altid få ført særstandpunkter til protokols.
 

§ 10 Økonomi

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.

Regnskabet revideres af ekstern revisor, med efterfølgende opstilling af årsregnskab.

For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens samlede formue. Der kan ikke stiftes gæld, så foreningens formue bliver negativ uden at dette er godkendt af generalforsamlingen.

§ 11 Tegningsret

Foreningen tegnes af formand, næstformand og kasserer, og altid to i forening.

§ 12 Ændring af vedtægter

Foreningens vedtægter kan kun ændres efter vedtagelse på en ordinær generalforsamling.

Ændringsforslag skal fremsættes skriftligt overfor foreningens formand og sendes til denne senest den 1. januar.

Forslagene bekendtgøres i KNIPLEBREVET sammen med det endelige program til den ordinære generalforsamling.

Vedtagelse sker ved almindeligt stemmeflertal.
 

§ 13 Opløsning

Foreningen kan kun opløses på en ordinær generalforsamling efter at være varslet i KNIPLEBREVET og derefter vedtaget med mindst 75 % af de lovligt afgivne stemmer.

Generalforsamlingen beslutter med almindeligt stemmeflertal hvilken tilsvarende organisation med lignende formål, som er godkendt efter Ligningslovens § 8, foreningens midler skal tilfalde i tilfælde af opløsning.

Ændring er vedtaget på generalforsamlingen 19. juni 2021

 

 

Formand og Sekretær:

Sanna Askirk
Absalonsvej 11
2990 Nivå

Tlf.: 28 86 69 42

E-mail:  formand@knipling-i-danmark.dk

Kasserer og Medlemskontakt:

Kate Møbjerg Nielsen
Kirkendrupvej 12
5270 Odense N

Tlf.: 29 31 29 40

E-mail:  kasserer@knipling-i-danmark.dk

eller

E-mail:  medlemskontakten@knipling-i-danmark.dk

Redaktør:

Ellis Nygård
Pilelunden 24
5550 Langeskov

Tlf.: 40 62 85 05

E-mail:  redaktoer@knipling-i-danmark.dk

Hele bestyrelsen

Knipling i Danmark